Phil Galfond og Niki Jedlicka smadrede alt og alle i Mixed Games
Phil Galfond og den tilbagevendte highstakes-veteran Niki Jedlicka havde en godkendt dag på Full Tilt kontoret i går.
For få dage siden tilstod Phil Galfond, at han ikke just følte sig godt inde i de dyreste Mixed Games, men i og med spillene ser ud til at køre i et stykke tid endnu, mente Galfond at det var på tide at lære at spille dem rigtigt.
“Det ser ud til at 8-Game kommer til at køre på nosebleeds i et stykke tid. Jeg er stærk i PLO, No Limit og Deuce (27 Triple Draw, red.) og for at være komplet ærlig, så gætter jeg bare i resten af spillene. Jeg har splasket lidt rundt i Mixed Games i et stykke tid, og har aldrig rigtig taget det seriøst (og det kan man se). Jeg tror det er på tide”, skrev Phil Galfond i forgårs i en tråd på hans eget site runitonce.com.
“Jeg vil gerne forbedre mig spil så hurtigt som muligt, og jeg er villig til at arbejde for det. Det er virkelig svært at få tid til mellem at spille og de ting jeg laver på RIO (runitonce, red.), men jeg vil gøre mit bedste”, fortsætter han og efterlyser bl.a. hjælp fra brugerne på sitet ift., hvilket redskaber der er bedst til at studere Stud og Omaha 8-or-better samt de bedste coachingvideoer på markedet om Mixed Games.
Samtidigt åbnede han op for muligheden for at købe sig til coaching, hvis der var nogen som var dygtige nok.
Hvorvidt Phil Galfond på to døgn allerede har lært at mestre de populære Mixed Games er tvivlsomt, men ikke desto mindre havde han i går en fabelagtig dag i netop de spil.
På taksten $1500/$3000 hentede han nemlig et overskud hjem på hele $577.810 iflg. Highstakesdb.com, og det var blandt andet Hac “trex313” Dang, Alexander “PostFlopAction” Kostritsyn, Viktor “Isildur1” Blom, Phil “Polarizing” Ivey og Patrik “Finddagrind” Antonius, som måtte til lommerne på en actionpacked dag på nosebleed taksterne.
Return of the Jedlicka

Østrigeren Niki Jedlicka er tilbage på nosebleed taksterne – i hvert fald for en stund.
Også den østrigske pokerstjerne Niki Jedlicka, som tidligere huserede under aliaset “kaiBuxxe” på Full Tilt Poer, havde en god dag i de dyre Mixed Games. $339.474 fik han med sig fra gårsdagens Mixed Games session.
Niki Jedlicka dukkede pludselig op igen ved EPT Wien efter længere tids fravær fra pokerscenen, og tog en andenplads i highroller-turneringen til godt €120.000.
Læs også: Eugene Katchalov vandt forsinket Eureka High Roller finale
I den forbindelse udtalte han i et interview med PokerListings.com, at poker gjorde ham meget rig i en ung alder, og at han ikke planlægger et egentligt comeback til pokeren, men blot spiller lidt hist og her, når det passer ind mellem rejser og tiden han bruger på andre investeringer.
“Must be nice”, som man siger.
Læs hele interviewet med Niki Jedlicka her.
Phil Galfonds og Niki Jedlickas monster Mixed Games sessions:
Listen over gårsdagens største tabere: