Online pokers fjende nr. 1 investerer $16.4 mio. i rumprojekt

Las Vegas Sands ejer og online pokerens fjende nr. 1 – Sheldon Adelson – kaster sig nu over rumfart og investerer $16.4 mio. i israelsk rumprojekt.

Mens Sheldon Adelson ikke just er fan af online gambling, er han tilsyneladende stor fan af rumfart.

Adelson – som donerede mere end $100 mio. til Republikanernes seneste valgkamp i USA – har lovet at bruge “hvad der end kræves” af penge for at bekæmpe online poker og gambling på nettet generelt. Men manden med de dybe lommer er tilsyneladende også villig til at bruge penge på andre ting og sager.

Adelson har nemlig støttet et israelsk non-profit projekt med $16.4 mio. Projektet har til hensigt at gøre Israel til det fjerde land i verden som succesfuldt lander på månen, og dermed går i fodsporene på USA, Rusland og Kina.

Projektet som er døbt “SpaceIL” konkurrerer med 17 andre organisationer i en konkurrence Google har sat i værk.

Iflg. Reuters belønnes konkurrencens vindere med $20 mio., og det eneste man skal gøre er, at være det første hold som lander et rumfartøj på månen og får det til at hoppe 500 meter, alt imens det sender billeder og video tilbage til jorden.

“Som en entreprenør er der intet mere spændende end at støtte en gruppe mennesker, som er blevet fortalt, at deres drømme ikke kan realiseres”, sagde Adelson som er en af verdens rigeste mænd.

Tilhængere af online gambling kan selvfølgelig fristes til at håbe på, at Adelson får den gode idé, at han vil sidde med ombord, når den israelske raket letter mod månen.

Det ville i hvert fald give lidt arbejdsro til dem der arbejder for lovligt online poker i USA, hvor Adelson som nævnt har sat alle sejl ind i kampen mod gambling på nettet.

Adelsons kamp har indtil videre udmøntet sig i to såkaldte “oplysningsvideoer” til det amerikanske folk, hvori man forsøger at male en vis herre på væggen. De videoer kan du se herunder.

Se videoen “Don’t Let The Games Begin”:

Se videoen “Dont Bet On It”:

Artikelfoto: Sheldon Adelson