EPT Sanremo: Hecklen sidste viking på middelhavet – Busquet rundbarberet i IPT Highroller
Den startende danske kvartet bestod på Dag 1a af Jannick Wrang, Simon Ravnsbæk, Rasmus Agerskov og Henrik Hecklen. Med næsten to levels tilbage af Dag 1a er vi desværre reduceret til bare en enkelt dansker, da både Jannick Wrang og Simon Ravnsbæk har måttet forlade turneringen. Henrik Hecklen er ‘last man standing’, men har til gengæld fint fat ved bordet, hvor han da også har opbygget en stack, der ligger noget over det average på 41.015.
“Jeg sidder med 53.000. Det har været en dag på det jævne – bare ‘steady grind’ mod blandet modstand vil jeg sige,” fortæller Hecklen, da vi kigger forbi bordet.
Læs også: Utilfreds Agerskov ude: Jeg skal ikke ud i sådan noget rod
Hecklen har ligesom Dag 1a’s andre danskere planer om at spille med i den €2.000-dyre NHL Turbo, der spilles i morgen aften. Alle dagens fire danskere vil gerne stille til start friske og udhvilede, og det var da også af den grund, at de valgte at spille netop Dag 1a af Main Event. Turbo-turneringer plejer at være ret sjove, men Hecklen har nu heller ingen problemer med de langt dybere formater som eksempelvis en EPT Main Event, hvor man har langt flere big blinds at arbejde med.
“Jeg synes stadig, det er sjovt at spille dybt. Du kommer til at spille mod nogle mennesker, som måske ikke selv tænker så meget over, at vi er meget dybe. Det er lidt ‘både og’, for det er da helt sikkert sjovere at spille ‘endgames’,” forklarer Hecklen, før han igen vender tilbage til musikken i ørerne, som trods alt er en nødvendighed på de lange dage ved en stor hovedturnering.
Busquet ydmyget i IPT Highroller
I den anden ende af det store pokerlokale bliver der spillet IPT Highroller, hvor der i øjeblikket resterer bare fem mand på finalebordet. Èn af dem er turneringsspecialisten og den glimrende ekspertkommentator Olivier Busquet, der længe så ud til at være på vej mod et stort resultat. Han kan nå det endnu, men måtte dog for kort tid siden tage et stort slag til både chipstack og stolthed, da en hurtigt talende – for ikke at sige ‘speed-rappende’ – italiener (tv. på billedet red.) bluffede proen ud i en kæmpe pot.
Vi kommer til bordet på river, hvor bordet ligger
. Busquet har stukket ud på river, men har fået et stort raise i hovedet af italieneren, der næsten er gået all-in i det, der allerede var en kæmpe pot. Der er mange mennesker på railen, der alle venter på Busquet, som dog ikke helt kan blive enig med sig selv.
“How can you be so comfortable right now?”, spørger han ned mod Italieneren, der bare snakker videre og blandt andet fortæller Busquet, at han bare skal calle.
Busquet ender med at folde, og Italieneren springer straks op, mens han klasker
ned i bordet for en total ‘skummer’. Busquet tager sig til hovedet, mens han forklarer sin modstander, at det var den megen snak, der gjorde udfaldet. Potten sender Busquets stack ned blandt de mindste, mens titlen og den største præmie også synes meget langt væk.
Det spiller de om ved IPT Highroller:
1. € 77,800
2. € 52,500
3. € 36,140
4. € 29,450
5. € 23,500
6. € 18,100
7. € 13,200
8. € 9,500
9. € 7,900