Poker-skribent lukker og slukker

Det synes endnu engang at være kommet på mode at oprette en pokerblog – Gus Hansen, Søren Kongsgaard, ’AlexKP’ og Simon Ravnsbæk er senest kommet på banen med eget site – men nu trækker en af kunstartens mest læseværdige skribenter sig tilbage. Den pokerspillende skakhaj (eller er det omvendt) Sune Berg Hansen har således skrevet sin sidste blog på Politiken.dk, hvor han ellers har været fast inventar de seneste år.

All those moments will be lost in time like tears in rain. Time to die (fra Bladerunner). Replikanten havde en udløbstid på 10 år. Så længe fik pokerbloggen ikke, for nu er det slut efter ca. 4,5 år. Det har været sjovt! Det meste har selvfølgelig handlet om poker, men vi har alligevel været vidt omkring. Så forskellige emner som: Strafudmåling, overvågning, religion, fremmede kulturer, boligbobler, personlig udvikling, overbetaling af privathospitaler (før det var en offentlig kendt sag!), skak, slankekure, rygning, socialintelligens, krokodiller(!), prostitution, politik, road rage, robotter, snyd, politisk korrekthed og meget meget mere har været taget under (k)ærlig behandling i pokerbloggen. Nu går den ikke længere, og det er tid til en status,” skriver Sune Berg Hansen.

Hvis du vil læse hele hans sidste indlæg så finder du det her.