“Chipgate” offer: – Vi blev frarøvet vores equity

Bad beats er en del af poker, og Nick Guagenti tog et af de større af slagsen, som ovenikøbet var helt ude af hans hænder.

Nick Guagenti var nemlig andenstørst i chips under 2014 Borgata Winter Open, da der kun resterede 27 spillere. På dette tidspunkt opdagede arrangørerne af turneringen, at der havde sneget sig falske chips med i spillet, og turneringen blev derefter suspenderet.

Læs også: Skyllede falske chips ud i toilettet: Mand arresteret i Borgata skandalen

Da spillet blev stoppet lå Nick Guagenti lunt i svinget til en solid lønningsdag på pokerkontoret, men sådan skulle det ikke gå. New Jersey Division of Gaming Enforcement (DGE) besluttede efter tre måneders ventetid, at de resterende præmiepenge skulle fordeles på stort set hele feltet i turneringen.

Læs også: Dom i “Chipgate” skandalen: Borgata skal betale $1.7 mio. til spillerne

Dommen fra DGE betød bl.a., at de resterende 27 spillere hver fik $19.323 og så skulle det sidste punktum være sat i Chipgate-skandalen.

Men for Nick Guagenti var der naturligvis tale om en bitter pille at sluge. Han mener det skulle være tacklet helt anderledes.

“ICM eller spille den færdig, det var de eneste to fair løsninger. Løsningen de kom med kan jeg ikke lide”, siger han til PokerListings.com og fortætter:

“Jeg føler, at hvis de skulle give penge tilbage, skulle de give alle deres penge tilbage”, siger han med reference til, at kun de 2143 spillere, som var med efter manden bag de falske chips – Christian Lusardi – var bustet i turneringen, fik penge tilbage.

“Jeg er ikke enig i at kompensere 60-70% af feltet. Jeg var ikke en stor fan af, at alle fik fuld equity mellem 450 og 28. Vi blev frarøvet vores equity. Min equity var mellem $138.000-$140.000”, siger han.

 

Tog 9. plads i WSOP event: – Karma ruller min vej

Det kræver en stærk psyke at kunne ryste sådan et bad beat af sig, og Guagenti tog det da også hårdt i starten. Men så kom karma ind i spillet, fortæller han.

“Jeg vandt en lokal turnering i Ohio, og havde et godt bytte med min ven (Keven Stammen), som vandt WPT National Championship. Alt er gået godt siden, så jeg går udfra karma ruller min vej for en stund”.

Nu er Guagenti ved at være klar til sommerens WSOP, hvor der forhåbentlig ikke sniger sig falske chips i spil og spolerer en stort cash, hvis han først går dybt.

“Jeg var skuffet, men der er sket mange gode ting for mig siden. Hele mit mål er, at fokusere på World Series, fordi jeg har hele fremtiden foran mig”.

Indtil videre er det startet meget godt for den gode Guagenti, som allerede lavede et dybt run i Event #3: $1000 Pot Limit Omaha, hvor det blev til en 9. plads og et cash på $14,649.

De næste events bliver $10.000 Pot Limit Omaha, $10.000 Heads Up og selvfølgelig Main Event, afslører han.

Kilde: PokerListings