Luksusbil sælgeren slår til igen: – Jeg gav ham ellers tilbuddet om en god deal
Bag aliaset “BigIsBack10″ fra Schweiz gemmer sig i virkeligheden en dansker ved navn Murat Hansen.
Murat lever ganske vist af at sælge dyre luksusbiler til velhavende mennesker, men med til historien om den Schweiz-baserede dansker hører også, at han er ret god til at holde på kortene ved et Hold’em bord.
Det har været nogle vanvittige måneder for Murat, som for bare en uge siden, senest gjorde sig rigtig godt bemærket i The Hot $75. Her tog han nemlig andenpladsen til $8252, og det gik blandt andet ud over Søren Smith Hansen, som Murat smed på porten på finalebordet.
I slutningen af april tog Murat også sejren i The Hot $11 til $8898, og sidst i maj blev det såmænd også til en andenplads i The Big $11 til $11.900.
“Jeg er godt kørende p.t.”, konstaterer Murat tørt, og det kan man vist ikke benægte ham i.
I nat beviste han det nemlig igen, da han igen strøg til tops i The Hot $75, hvor han lagde 893 modstandere bag sig og gik hele vejen til sejren.
På finalebordet krydsede Murat også klinger med en anden dansker, nemlig Morten “Houbanan” Jespersen som dog måtte tage til takke med ottendepladsen og $1264.
The Hot $75 blev taget ned uden deal, hvilket sikrede Murat $11.104 og dermed karrierens tredjestørste cash.
“Jeg tilbød ham ellers en god deal”, siger bilsælgeren med et smil og viser et screenshot, som han selv tog i nat.
Modstanderen “aharonis55” fra Israel synes dog ikke dealen var lige så god, som Murat gjorde:
$11.104 var der til vinderen, så Murats tilbud blev hurtigt afvist, og så måtte spillet fortsætte.
Sådan sluttede The Hot $75 d. 4 juni 2014: