Tjepan og 13 andre videre til Spring Tour finale
Dag 1B af Spring Tour 2014 er nu i bøgerne, og præcis som på dag 1A lykkedes det 14 spillere at avancere til mandagens finale på Casino Munkebjerg.
124 håbefulde spillere stillede til start, og blandt dem der indløste billet til finalen er Jaroslav Tjepan, der for godt et halvt år siden vandt Munkebjergs juletour og 168.800 kroner. Han formåede at slå sin 7.500 chips store start stack op i 89.100, hvilket rakte til en fjerdeplads for dagen.
Flest chips af alle lykkedes det Dennis Møller at akummulere på dag 1B. Således kan han tage 124.500 chips med sig til finaledagen.
Læs også: Spring Tour: 14 mand videre fra dag 1A
De 14 spillere slutter sig til de 14 spillere fra dag1A, så der nu i alt er 28 finalister. Det tal skal nok blive væsentligt større, i og med der lørdag og søndag vil være to starter på hver af dagene.
Den samlede chipleader er stadig Peter Mathiasen, der sluttede dag 1A i hele 152.000 chips.