25 spillere slutter sig til finalefeltet ved Spring Tour

De to sidste indledende heats ved dette års Spring Tour løb af stablen søndag på Casino Munkebjerg i Vejle.

Henholdsvis 105 og 103 mand stillede til start ved dag 1D1 og dag 1D2, og det bragte det endelige deltagerantal ved Spring Tour 2014 op på 614 mand. Af dem har 68 spillere sikret sig en plads ved mandagens finale. heraf 12 fra søndagens tidlige heat og 13 fra det sene.

I det tidlige heat lykkedes det Peter Bukalo Jensen at skyde sin startstack på 7.500 op i 103.300, mens det var svenske Jonas Tykô (billedet), der var bedst af alle ved den sene start. Kort efter klokken 02.00 kunne han således putte 128.800 chips i sin plasticpose, nok til at sikre sig en tredjeplads i det samlede regnskab.

Når starten på finalen går mandag klokken 12.00, vil det dog stadig være dag 1C2-kvalifikanten Rafet Bulic, der har det bedste udgangspunkt af alle. 220.300 chips lykkedes det ham akkumulere over de 13 levels, hvilket er mere end tre gange finaledagens average, som lyder på 67.720.

Præmiefordelingen ved dette års Spring Tour 2014 bliver offentliggjort ved starten af finaledagen. PNN blogger naturligvis fra turneringens afgørelse i morgen fra klokken 12.00, og helt indtil vinderen er fundet.

Chipcounts på alle finaledagens deltagere

samletforreal