Overrasket Mike Sexton taber væddemål mod Brian Hastings

“Jeg checkede bag på riven, og han havde så ramt sin gutter i billetten”.

Når to hardcore pokerspillere i en intern samtale fordyber sig i poker lingo og kaster om sig med pokerslang og fagudtryk, får det udenforstående til at tænke: “Hva’ dælen snakker de om?”.

Men ligesom pokerspillet har pokersproget også ændret sig en smule med tiden, hvilket legenden Mike Sexton måtte sande forleden under WSOP.

Her sad han til bords med bl.a. Brian Hastings ved Event #22: $10.000 Horse, hvor der blev talt masser af Old School-poker ved bordet. Mike Sexton brillierede med sin omfattende pokerviden ved at bruge udtrykket “Ground Skinner”, som ingen af de andre spillere nogensinde havde hørt om.

“Ground Skinner er simpelthen et andet udtryk for en walk i Hold’em poker, hvor hvis alle folder til Big Blind, tager han den ned. Det kalder vi en Ground Skinner. Men jeg var chokeret da jeg bragte det op, at ingen andre ved bordet vidste hvad det var”, forklarer Sexton i et interview og fortsætter:

“Så ville vi vædde om hvor mange i lokalet, som vidste hvad det var. For mig – og måske er jeg bare Old School eller noget – men jeg troede, at det var et almindeligt brugt udtryk. De spurgte: ‘Siger du det nogensinde på TV?’. Jeg svarede: ‘Faktisk, så siger jeg det på TV, men problemet er, at de hænder som kommer med i World Poker Tour showet, har alle et flop og der er action, så det kommer aldrig med i programmet og derfor kan de ikke have lært det udtryk’.

Sexton var dog så sikker i sin sag, at han væddede $100 med Brian Hastings på, at mindst to spillere ved nabobordet kendte til udtrykket “Ground Skinner”.

“Jeg går derover, og der er Jonathan Duhamel og fire andre Hold’em spillere, og ingen ved bordet vidste, hvad det var. Jeg var overrasket”, fortæller Sexton som derefter også afslører, hvilken hånd der gemmer sig bag udtrykket “Thirty Miles”.

Du kan se interviewet med Mike Sexton her: