WSOP: Mickey bustede før finalen – Dominik Nitsche vandt sit andet i år

Mickey Petersen er manden bag årets første danske WSOP cash, hvilket kom i hus i Event #21: $1000 NL Hold’em. Her havde Mickey i går aftes endda chancen for at spille sig frem til finalen, da han var blandt de 17 spillere, som stadig havde chips foran sig ved dagens slutning.

Da spillet blev genoptaget ved 22-tiden i aftes, holdt Mickey dog ikke længe, og med en placering som nr. 14, må vi desværre indse, at det ikke blev til dansk islæt på finalebordet. Mickey fik $15,334 for placeringen, og kunne herefter ugle tyske Dominik Nitsche frem til sejren.

Nitsche vandt efter at have besejret Dave D’Alesandro heads up for titlen og de $335,659 som fulgte med sejren, og dermed er Dominik Nitsche den første til at vinde to bracelets i år. Det første kom i hus ved WSOP National Championship d. 22 maj i Atlantic City.

Mickey Petersen glæder sig nu til at se Nitsche leve op til sit løfte om en hel særlig måde at fejre triumfen på.

“Tillykke til Dominik Nitsche, som lovede at fejre ved at sætte Tinder distancen til 10.000 mil, og flyve alle asiatere ud, som vælger ja”, skrev Mickey på sin Twitter for få minutter siden.

Til udenforstående kan det forklares, at Tinder er en app, som giver folk muligheden for at søge efter nye venskaber indenfor en bestemt radius.

mickey_Tweet

 

Sådan sluttede Event #21: $1000 NL Hold’em (2043 spillere):

event21-slut