Gus’ tømmermænd i Las Vegas: – Pool party ødelagde min debut
Det er nogle dage siden vi har set Gustav Hansen i action på nettets højeste takster hos Full Tilt Poker, og det skyldes, at det danske pokerfyrtårn har befundet sig i Las Vegas de seneste par uger, hvorfra online poker hos Full Tilt desværre ikke er tilladt.
Tiden har Gus’ ifølge eget udsagn i stedet brugt på at feste med venner, men i går var planen så, at Gus’ skulle have sin 2014 WSOP debut i et $10.000 6-max event.
“Været i Vegas i to uger – festede med venner – spiller mit første event 10K 6-max NLH lørdag d. 14 – Attack attack attack!”, skrev Gustav på Twitter.
Men 19 timer senere kom så endnu en besked fra den folkekære highroller.
“Fredagens pool party ødelagde min debut ved 2014 WSOP. Måske 5K 8-handed bliver mit første event?”, lød det fra Gus på det sociale medie.
Dét event starter i morgen – mandag – kl. 12.00 Las Vegas-tid, og er skemalagt til at strække sig over fire dage. Om Gus finder vej til bordene må tiden vise, men indtil videre står den altså på tømmermænd i Las Vegas for den danske pokerstjerne.
Artikelfoto: Gus Hansen i festligt leje under Full Tilt Poker Galway Festival i Irland i 2013.