Portugal vil regulere online spillemarkedet til fordel for statskassen

Der diskuteres på livet løs hos de lovgivende magter i flere af de europæiske lande, hvor onlinegambling endnu ikke er liberaliseret. Eksempelvis skulle både Italien, England og Irland være i gang med nye lovgivningsmæssige tiltag, der gerne skulle skabe et forbedret marked for den onlinebaserede del af både poker-, casino- og sportsbetting-industrien.

Nu ser Portugal ud til at blive det seneste europæiske land, som regulerer online poker markedet.

Finans-hjemmesiden Economico.sapo.pt rapporterer, at det nyeste udkast til et lovforslag vil blive debatteret i det portugisiske parlament før sommerferien starter d. 10 juli.

Den nye online poker lovgivning er en del af en pakke, som også omfatter sportsbetting, online casino og andre typer spil for penge på internettet.

Det nye lovforslag har været længe undervejs. Det blev første gang foreslået mod udgangen af 2013, og der lægges op til en lovgivning der læner sig meget op af den man i forvejen kender fra Spanien, Italien og Frankrig. Det betyder formentlig et lukket pokernetværk, så de portugisiske spillere måske forsvinder fra spillerpuljerne på de forskellige online pokersites.

Økonomien i Portugal er i ruiner og ved at regulere spillemarkedet i landet, håber regeringen på at omsætningen fra gambling-branchen kan skæppe tiltrængt kapital i statskassen.

Læs også: Portugal møder EU-krav om liberalisering af online poker