WSOP Main Event: Svenske Martin Jacobson i front med 27 tilbage

Det sidste danske håb i årets WSOP Main Event – Henrik “walth” Hecklen – faldt før det for alvor blev sjovt, da han måtte tage til takke med 75. pladsen og $85.812.

Dermed ligger det fast, at de $10.000.000 som venter forude på vinderen ikke ryger til Danmark, men måske skal vi ikke spejde længere end til vores brødre i øst for at finde den kommende ejer af de ti millioner i hård amerikansk valuta.

Chipleaderen med 27 tilbage i feltet hedder nemlig Martin Jacobson og han har svensk pas, og den svenske turneringschef er intet ubeskrevet blad i pokerverdenen, hvor han har cashet for tæt på $5 mio. i liveturneringer i karrieren. Kan han overleve 26 spillere mere i årets WSOP Main Event, kan han altså med ét smæk doble sine live cashes.

Martin Jacobson overnatter som chipleader med søde drømme og 22,3 mio. chips i plasticposen. Han har været fint med fremme i feltet hele vejen, for han var såmænd også chipleader efter Dag 1A. De fleste af sine chips har Jacobson dog tjent med et floppet set i 6’ere mod Jason Johnsons konger på Dag 6.

Med i kampen om en plads blandt November Nine er brasilianske Bruno Politano (11,6 mio.), “King” Dan Smith (10,3 mio.), WSOP bracelet-vinderen Craig McCorkell (8,76 mio.), russeren Andrey Zaichenko (7,33 mio.) og ikke mindst sidste års niendeplads i Main Event – Mark Newhouse – som tager 6,82 mio. med sig videre til Dag 7.

Bryan Devonshire og Leif Force er også stadig med, og de vil med sikkerhed forsøge at forbedre deres bedste WSOP Main Event resultater, som lyder på henholdsvis en 12. plads i 2012 og en 11. plads i 2006.

Spillet genoptages kl. 12:00 lokal tid i dag, og her spilles der ned til November Nine, hvilket betyder en payday på $730,725 – og drømmen om meget mere – for de ni overlevende spillere.

 

Sådan sidder de 27 resterende spillere på Dag 7:

1 1 William Pappaconstantinou USA 14,640,000
1 2 Jorryt van Hoof Netherlands 5,395,000
1 3 William Tonking USA 5,870,000
1 4 Luis Velador USA 16,600,000
1 5 Maximilian Senft Austria 3,920,000
1 6 Bryan Devonshire USA 5,765,000
1 7 Dan Smith USA 10,335,000
1 8 Scott Palmer USA 760,000
1 9 Scott Mahin USA 1,460,000
2 1 Martin Jacobson Sweden 22,335,000
2 2 Brian Roberts USA 1,365,000
2 3 Andrey Zaichenko Russia 7,335,000
2 4 Felix Stephensen Norway 7,740,000
2 5 Eddy Sabat USA 4,670,000
2 6 Sean Dempsey USA 3,145,000
2 7 Mark Newhouse USA 6,820,000
2 8 Bruno Politano Brazil 11,625,000
2 9 Kyle Keranen USA 4,465,000
3 1 Yorane Kerignard France 2,885,000
3 2 Andoni Larrabe Spain 15,280,000
3 3 Leif Force USA 4,035,000
3 4 Christopher Greaves USA 3,935,000
3 5 Oscar Kemps Netherlands 3,910,000
3 6 Craig McCorkell UK 8,765,000
3 7 Thomas Sarra Jr USA 6,510,000
3 8 Dan Sindelar USA 16,345,000
3 9 Iaron Lightbourne UK 3,875,000

 

 

PokerNews’ Remko Rinkema fangede chipleader Martin Jacobson på Dag 6 til en sludder. Det interview kan du se lige her:

Artikelfoto: Martin Jacobson (PokerNews.com)