Flotte danske søndagssejre
Rasmus Vejbæk Zerr har tillagt sig en vane, som en del turneringsspillere nok misunder ham, nemlig evnen til at slå til i $215 Turbo-turneringer på PokerStars.
I nat lykkedes det for tredje gang at lukke én af slagsen, da han strøg til tops foran 611 modstandere og klonkede en førstepræmie på $23.011 – karrierens fjerdestørste cash på verdens største pokersite.
$215-turneringerne er ellers traditionelt stærkt besat, hvilket også var tilfældet i nat, men på trods af skrappe spillere som SCOOP-finalisten ‘HetaGunnar42’ og Sunday $500-vinderen ‘JBT449’, så lykkedes det altså Rasmus Vejbæk Zerr at stryge til tops.
Det samme lykkedes for Martin B. Hansen på Ongame i en $190-turnering, hvilket kastede $12.066 af sig, mens Mads ‘madsmk’ Knudsen slog til i Betfair Sunday Masters, hvor han fik $7.630 for at ende øverst på sejrsskamlen.
Alt i alt, altså en fornem dansk søndag, som kan nå at blive endnu bedre, hvis det lykkes nogle af de danske finalister i WCOOP Challenge-turneringerne at kæmpe sig yderligere frem i klassementet.
Læs også: WCOOP: Dansk kvintet klar til finale om halv million dollars