Morten Brenøe flipper sig til Four Season-titlen på Marienlyst

Det blev 29-årige Morten Brenøe fra København, der vandt den første Four Season afdeling nogensinde spillet øst for Storebælt. Det står klart efter han kort efter klokken 01 natten til mandag sikrede sig sejren i et flip med Ufuk Yildirim.

De to kombatanter valgte heads up at lave en even deal rent økonomisk, og efterfølgende flippe om titlen bedst ud af tre. Her var det ingen årsag for Morten Brenøe at sikrer sig titlen, da hans overvandt Yildirims dominerede i det afgørende flip. Boardet løb ud    , og derved får Brenøe officielt titlen som vinder af turneringen. Det afspejler sig dog ikke på præmierne, hvor Yildirim og Brenøe hver får 60.835 kroner.

“Selvom vi flippede om det til sidst, så betyder titlen alligevel en hel del”, afslørede Morten Brenøe efterfølgende til PNN.

“Det er jo altid rart at komme øverst på sejrsskamlen”.

SONY DSC

 

Ikke uvant ved livefilten

Morten Brenøe er bestemt ikke grøn ved livefilten. Han spiller i klub såvel som på casinoer, og han har flere gange været i Vegas for at prøve kræfter med turneringerne dér. Alligevel fastholder han, at poker blot er en hobby.

“Jeg blev færdig som cand.merc i IT i maj måned, og har siden da fået fuldtidsabejde i en mindre softwarevirksomhed. Det betyder jo også, at der ikke er tid til at spille de store søndagsprogram, da der jo altså er et job, der skal passes”, lyder det fra vinderen.

Brenøe følte sig godt spillende gennem hele dagen, og var bestemt ikke intimideret af, at der stadig var en lang række stærke spillere tilbage, da boblen sprang.

“Jeg føler, jeg har spillet rigtig solidt hele weekenden, og valgt mine spots med omhu. Desuden har jeg både haft mine skrub-briller (med supermand-motiv, red.) og min ‘lucky duck’ card-guard med mig, som et ekstra hemmeligt våben i arsenalet”, afslører Brenøe.

De lidt over 60.000 kroner har Morten Brenøe ikke umiddelbart nogen vilde planer med. At booke det næste fly til EPT Barcelona er ikke ligefrem med i overvejelserne for den 29-årige.

“Poker er udelukkende på hobbyplan for mig. Selvfølgelig vil jeg da gerne give en WSOP main event eller en EPT et skud engang, og nu er der da råd til en hel del kvaller, men det tager lidt for hårdt på rullen at købe sig direkte ind. Men mon ikke efterårsturneringen på Marienlyst skal have et skud”, siger han.

 

Sådan endte det ved Summer Tour 2014

1. Morten Brenøe – 60.835*
2. Ufuk Yildirim – 60.835*
3. Christian B. – 33.920
4. Nicolai Hansen – 22.610
5. Maged Haj – 14.130
6. Christian Frederiksen – 11.300
7. Thomas Krogh – 8.480
8. Mads Jørgensen – 7.060
9. Christoffer Frederiksen – 5.650
10. Daniel Bodin – 4.240

*Spillerne indgik en deal og flippede om titlen