Ravnsbæk river highrollerne rundt
“One bullet burde være mere en rigeligt.”
Sådan sagde Simon Ravnsbæk til PNN.dk, inden den €50.000 dyre Super Highroller med ubegrænsede re-entries gik i gang ved EPT Barcelona, og det kunne godt se ud som om, han havde ret.
I hvert fald er den tidligere danmarksmester kommet flyvende fra start i højrulleren, hvor han i skrivende stund sidder med en stack på 400.000 chips foran sig. Det rækker til en foreløbig femteplads ud af de 50 unikke entries, hvor der indtil videre er foretaget et enkelt rebuy.
Helt i front har vi Vanessa Selbst, skarpt forfulgt af Jean-Noel Thorel, November Nineren Jorryt van Hoof og den femdobbelte braceletvinder, John Juanda.
Turneringens måske mest prominente navn, Daniel Negreanu, er blevet ekspederet ud af turneringen, da hans knægte ikke kunne klonke en to-outer mod et par konger.
Top 10
1 Vanessa Selbst 580,000
2 Jean-Noel Thorel 565,000
3 Jorryt van Hoof 520,000
4 John Juanda 405,000
5 Simon Ravnsbæk 400,000
6 Ole Schemion 380,000
7 Ismail Erkenov 370,000
8 Mike McDonald 358,000
9 Tony Gregg 295,000
10 Juha Helppi 286,000