WPT Cypern: Lahkov sugede sig til sejren
Alexander Lakhov vandt tilbage i juli måned en WPT Natioanal-turnering på Cypern, og det resultat fulgte han så op på i går ved at vinde “den rigtige” udgave af WPT Cypern.
Det var ellers ikke fordi det skortede på modstand på finalebordet, hvor russeren var oppe mod to EPT- og én WPT-vinder, men i den afgørende heads up imod sin landsmand Dmitry Gromov havde Lahkov heldet på sin side, da de to røg all in med esser til Gromov og es-knægt til Lahkov.
Dealeren placerede nemlig en knægt på floppet, og endnu en på river, og fra den hånd af så Lahkov sig aldrig tilbage. I sidste hånd skubbede Gromov med A 2, men måtte se sig snapcalled af Lahkov med to knægte, der holdt hjem.
Payouts
1st. Alexander Lakhov – $325,400
2nd. Dmitry Gromov – $215,000
3rd. Nicolas Chouity – $140,000
4th. Toby Lewis – $102,820
5th. Ori Miller – $77,000
6th. Igor Devkin – $62,000