WCOOP: Ét dansk knockout-håb tilbage
WCOOP’s femte dag ryger desværre set med danske øjne ind under katagorien fesen. ‘CántTouchMé’ som var videre til Dag 2 i heads up-turneringen i Event #9 røg som en af de første, og kun én rød/hvid spiller formåede at spille sig videre til Dag 2 i de events, der blev påbegyndt i går.
‘morgenfeder’ er således som eneste dansker klar til finaledagen i WCOOP Event #13 ($215 NL Hold’em Progressive Super-Knockout), og det endda i den tunge ende som nummer 30 ud af de resterende 36 spillere.
Spilleren med det særegne nick kan dog glæde sig over, allerede at være sikret minimum $620 i præmiepenge, foruden de $1.423 han har skrabet sammen ved at knockoute spillere fra turneringen.
Vi håber naturligvis, at ‘morgenfeder’ går hele vejen, og dermed sikrer sig en førstepræmie på $57.259, og at resten af de danske pokerspillere revancerer sig eftertrykkeligt i løbet af dagens WCOOP-program, som ser således ud:
Dagens WCOOP-program
17:00: WCOOP-16: $215 PL Omaha [6-Max, Progressive SKO]
20:00: WCOOP-17: $215 NL Single Draw 2-7 [Re-Entry]
23:00: WCOOP-18: $320 NL Hold’em [Turbo, Zoom]