Blog: Se Erlandsens vinderhånd
Pics or it didn’t happen. Sådan fristes man til at skrive, når det kommer til Morten ’Pokergirl’ Erlandsens sejr i søndags, hvor han tog NordicBet Super Weekend ned i Tallinn. Eller måske er det en ide at få trykt en masse t-shirts med skriften ”I saw Pokergirl win a live-tour”, akkurat som Arsenal-fans fik lavet en ”I saw John Jensen score” i 1994, efter landsholdshelten endelig fik knaldet læderet i kassen efter 98 målløse kampe i træk for London-klubben.
Men den skulle være god nok. Nordic Bet Pro’en Erlandsen har – endelig- vundet en liveturnering. Og på plads til at dokumentere det hele var den allestedsnærværende pokerblogger, Vera Kelleher, hvilket der er kommet en masse interessant ud af. Blandt andet en videooptagelse, hvor en spritstiv finne føler sig badbeatet ud af turneringen, da Morten Erlandsen vinder en all in preflop med es-konge mod ti-ni (Rygtet om Erlandsens live-held må være løbet ham i forvejen siden finnen følte sig snydt i den situation.)
httpvh://youtu.be/DkJHjrCYMNo
Og så til bevisførelsen. Nedenfor kan du nemlig se hånden, hvor en tydeligvis lettet Morten Erlandsen endelig hiver en liveturnering i land. Derudover anbefaler vi et kig ind på Vera Kellehers blog, hvor du finder flere interessante hænder ligesom det også afsløres, at Søren Blanner ikke er den drukmås vi havde ham mistænkt for at være, men i virkeligheden er en sød lille shoppingmus.
httpvh://youtu.be/n_vVXZNNXhg