Dansk supertrio videre til kæmpe WCOOP-finale
Av, for en spændende aften vi går i møde. Klokken 23.00 sættes Dag 2 af WCOOP Event #51 ($1050 Super Tuesday Special Edition) i gang, og det er med tre af Danmarks absolut bedste turneringsspillere med i den 111 mands store bowle i form af Alexander ‘AlexKP’ Petersen, Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen og Martin ‘Skrigepas’ B. Hansen.
Og ikke nok med, at de tre mand alle er klar til finalen, de er også alle videre med ordentlig bunke chips. ‘AlexKP’ satte turboen på i aftenens sidste level, hvilket sendte ham op på en andenplads i klassementet, mens ‘Jungleras’ med 205.575 chips har 73bb og indtager en 15.plads. Også Martin B. Hansen holder sig i den bedste halvdel af feltet med 124.453 chips og en 37.plads.
Det var endda lige ved, at vi havde fire af Danmarks største profiler klar til Dag 2, men Dennis ‘dazzy2004’ Plejdrup måtte lide den tort at ryge som sidste spiller på Dag 1, og må derfor nøjes med en trøstepræmie på $2.912.
Der er hele $270.286 reserveret til vinderen af turneringen.
Dagens WCOOP-program
14:00: WCOOP-52: $215 NL Hold’em [1R1A]
17:00: WCOOP-53: $215 NL Hold’em [Re-Entry, Big Antes] (2-dages event)
20:00: WCOOP-54: $2,100 PL Omaha [6-Max, Re-Entry]