Mickey fik highrollertæsk af tidligere PokerStars-ejer

Mickey Petersen spillede sig i går på finalebordet i UKIPT Isle of Man’s highroller-turnering. En £2,200-turnering, hvor de sidste fire blev – inklusiv Mickey Petersen – bestod af tre topskrappe online-pro’er og så selveste Isai Scheinberg.

Hvis navnet ikke ringer en klokke, så kan vi oplyse, at canadier/israeleren er PokerStars’ stifter, og altså igennem karrieren har været mere optaget af at skrabe rake sammen, end selv at lægge den. Med salget af PokerStars har Isai Scheinberg dog tilsyneladende fået mere fritid, og den blev altså i går brugt på at spille poker med Mickey Petersen og co.

Og sandelig om ikke Isai Scheinberg gik hele vejen og scorede førstepræmien på £13.850. Mickey Petersen blev ekspederet ud på en fjerdeplads til £3.950, men kunne ikke tilbageholde et smil over at blive ekspederet ud af sin tidligere über-boss.

“Most of the time when I bust a final table I’m sad, but seeing Isai battle and take out us three online pros was legit fun – confirmed boss!” skriver Mickey Petersen på Twitter.

Også Lee Jones måtte kommentere den overraskende sejr til Isai Scheinberg på det sociale medie.

“Most epic story of #UKIPT IoM just wrapped up: Isai Scheinberg takes down high-roller event, @PokerStars employees photo-bomb winner photo.”