Facebook vil udbyde real money poker
For mindre end en uge siden afkræftede Zynga Poker, at der var planer om at åbne op for spil om rigtige penge på det næsten ufatteligt populære Facebook-baserede spil med mere end 30 millioner månedlige spilllere (!).
LÆS: Zynga Poker: Real Money er ikke for os!
Zynga Poker tøver da heller ikke selv et sekund med at kalde sig for verdens største pokerrum, og målt på brugere alene er dén påstand også mere end almindelig svær at skyde ned.
Men Zynga Poker er ikke Facebook. Facebook er Facebook, og ifølge eGamingReview har Facebook seriøse planer om at udbyde poker for rigtige poker.
Facebook taler med adskillige internationale udbydere på det engelske spillemarked om at åbne op for spil om rigtige penge. Ifølge eGaming Reviews kilder skulle der i første omgang være tale om at udstede otte licenser til operatører, der derefter får lov til at lægge deres apps op på siden. Både PokerStars og 888.com bliver nævnt som allerede interesserede aktører.
eGamingReview beretter, at Facebook angiveligt allerede har ansat en større stab, der udelukkende arbejder med at få indført spil om rigtige penge – i første omgang udelukkende til det britiske marked.
Hele projektet meldes til at skulle være klart i foråret 2012.