Nu må der straddles på Royal Casino
Igennem de sidste måneder har de danske casinoer for alvor fået øjnene op for landets pokerspillere. Casino Munkebjerg har stor succes med de attraktive Four Seasons-turneringer, Casino Munkebjerg og Casino Odense er begyndt at tilbyde 5/10 No Limit Hold’em cashgames, og nu gør Royal Casino i Aarhus også noget for at efterkomme spillernes ønsker.
Tidligere har det ikke været tilladt at medbringe mobiltelefonen på casinoet, hvilket har frustreret mange pokerspillende gæster, da telefonen i dag som oftest benyttes som musikafspiller. Det er nu imidlertid blevet ændret, så længe mobiltelefonen holdes lydløs, og til stadighed ikke bruges til at tage billeder på casinoet.
Desuden har Casino Royal også åbnet op for muligheden for at straddle på pokerbordene. Kun et enkelt straddle er tilladt, og den fungerer som en ekstra blind, så spilleren UTG kan købe sidste action preflop for en dobbelt big blind (80 kroner i det Aarhusianske 20/40-spil).
Nu er det blot at krydse fingre for, at casinoet i Danmarks næststørste by snart igen begynder at udbyde større turneringer som tidligere tiders storslåede juletour og påsketour.