Jamie Gold med fremme ved WPT i Jacksonville

Der har været meget stille omkring den berømte og berygtede WSOP 2006-vinder Jamie Gold. Siden sin sejr på monstrøse VM-sejr til $12 millioner, gik det ifølge rygterne meget hurtigt den anden vej, og de sidste 5 års tid har det været en sjældenhed at se Gold til rundt omkring i verden til de større pokerturneringer. Han sneg sig således kun akkurat i pengene ved en WPT i Los Angeles i 2011, og har ikke for alvor ramt et finalebord siden 2009.

Nu har Jamie Gold fundet lidt af fordums styrke ved den igangværende WPT bestbet Bounty Scramble i Jacksonville, Florida, og før dag 2 skydes igang senere, ligger Jamie Gold rigtig godt med i den samlede stilling.

Det lykkedes nemlig den eksentriske amerikaner at spille startstacken på 30.000 chips op i respektable 265.000, hvilket udgjorde den fjerde største stack på dag 1B. og for nuværende er nok til en sjetteplads i det samlede dag 2-felt.

Den $5.000 dyre WPT-turnering genoptager spillet i dag klokken 18.00 dansk tid, mens det tv-transmiterede finalebord kan føles tirsdag aften klokken 22.00 dansk tid. Det bliver spændende at se, om Jamie Gold kan holde skruen i vandet så længe.