Jaksland missede finalebordet i Göteborg

Peter Jaksland har i dén grad et godt tag på svenskerne.

Det er kun knap to måneder siden, at han var ved at vinde det svensker mesterskab på Casino Marienlyst, og to gange har han været på finalebordet ved Christmas Poker Week i Göteborg, ligesom han tilbage i 2011 blev runner up ved Malmö Open.

I går var Peter Jaksland – ikke at forveksle med hans bror, danmarksmesteren Tim Jaksland – så på spil igen ved Christmas Poker Weeks Main Event, men desværre lykkedes det ham ikke at skaffe endnu et svensk finalebord til samlingen.

To pladser før pengene røg den sympatiske dansker i svinget på en dag, hvor han uheldigvis fik knækket damerne, netop som han var ved at få skrabet en stack til sig.

“Ude efter at have 4 doblet min 10k. Skubber 40k med 10Js. TudePrinsen kalder mig med AJ. 4 fra $ fu….  Tak for støtten,” skriver han på Twitter om sit exit.

Finalebordet
Stol 1 – Carl Falk – 130 000
Stol 2 – Christopher Andler – 727 000
Stol 3 – Oscar Kroon – 456 000
Stol 4 – Mohamad Kowssarie – 25 500
Stol 5 – Bosse Green – 95 000
Stol 6 – Micke Norinder – 306 000
Stol 7 – Anders Overland – 708 000
Stol 8 – Klas Olsson – 210 000
Stol 9 – Billy Sivertsson – 171 000