Negreanu diskuterer $10 millioner førstepræmie ved WSOP ME

Daniel Negreanu virker til at have haft for meget tid på hænderne imellem jul og nytår. I hvert fald har han haft tid til at forfatte ikke blot én, men to blogs. I den første bliver konceptet med re entry-turneringer behandlet, mens WSOPs beslutning om at garantere en førstepræmie på $10 millioner for andet år i træk ved WSOP Main Event er emnet i den næste.

Beslutningen om at holde fast i den gigantiske førstepræmie har ikke vundet nogen popularitetspriser blandt pokerspillere, da færre spillere dermed casher i turneringen, og mange mener, at beslutningen ikke rigtig har nogen effekt i forhold til at tiltrække flere spillere. WSOP på den anden siden mener, at der er tale om et effektivt marketings-move.

Negreanu er i enig med sine pokerkollegaer  i, at den garanterede førstepræmie på $10.000.000 ikke har haft nogen effekt på antallet af spillere i Main Event, på den anden side, så mener han ikke, at en pladsrevolution er nødvendig, da han ganske enkelt finder problematikken for ubetydelig.

“Jeg tror ikke, at det er den bedste langsigtede løsning, men WSOP, Rio og ESPN ønsker det alle, og jeg tror ikke, at det er et alvorligt nok problem til, at man skal gå for meget ind i kampen.”

Du kan læse begge Negreanus blogs her.