PokerStars snart klar med sportsbetting-del

Tilbage i november måned annoncerede PokerStars, at de ville lancere et sportsbetting-produkt i løbet af 2015. Præcist hvornår var der dog ingen forlydende om, men det er der nu.

Tidligere på ugen udsendte hovedselskabet bag PokerStars og Full Tilt, Amaya Gaming, en statemenet, at den kommende sportsbetting-del vil være klar i løbet af første kvartal af 2015. Det er en del tidligere end forventet, men i første omgang vil udbuddet dog også kun gælde “visse markeder”.

Resten af markederne skulle dog følge relativt hurtigt efter, og vi kan også forvente at se en mobilversion af produktet senere på året.

Ifølge direktør for Amaya Gaming, David Baazov, så vil PokerStars dermed være i stand til at operere på et marked, der skulle have en anslået værdi på over $25 milliarder. Til sammenligning, så skulle pokermarkedets samlede værdi “blot” være $4 milliarder værd.

PokerStars anderkender, at ikke alle deres kunder ønsker at gøre brug af den kommende sportsbetting-del, hvorfor det vil være muligt for brugerne af PokerStars at fjerne den kommende software.