Sklansky: Ny robot er ikke den bedste spiller i verden
Forskere fra University of Alberta har angiveligt udviklet en uslåelig poker-robot. Til bbc.com fortalte de i sidste uge, at algoritmen bag programmet er så stærk, at »den ikke kan blive slået med nogen statistisk signifikans, om man så spillede mod den gennem et helt menneskeliv«.
I første omgang dog kun Limit Hold’em Heads Up, men forskerne siger, at de har tænkt sig at løse samtlige pokervarianter. Og det burde vel vække bekymring skulle man tro.
Poker-forfatter og tre-dobbelt braceletvinder, David Sklansky, er dog ikke videre bekymret. Han mener nemlig, at selvom poker-robotten ganske givet er uslåelig, så gør det den ikke til verdens bedste pokerspiller.
“Hvis computeren spiller mod en dårlig spiller, så vil den vinde, men den vil ikke vinde lige så hurtigt, som et menneske mod en dårlig spiller. Jeg ville smadre en nybegynder i lang højere grad end computereprogrammet ville kunne.”
Hvis du selv undervejs i artiklen skulle have fået lyst til at prøver dine evner af mod det uslåelige computerprogram, så har du muligheden her.