EPT Deauville: Hecklen og Ravnsbæk videre i Highrolleren

Danskerne er fortid ved EPT Deauville Main Event, men til gengæld har vi fortsat et par mand med i €10.300 Highrollerne, der begyndte i går.

Frederik Brink blev ganske vist sendt på railen, inden dagen var omme, da han tabte et flip med konge-knægt mod par otte, men både Simon Ravnsbæk og Henrik Hecklen hænger lige akkurat på.

Hecklen måtte have hænderne i lommen en ekstra gang for at hive penge frem til et re-entry, men heller ikke i andet forsøg gik alt efter planen. Den danske cashgamehaj har nemlig kun 23.300 chips med sig videre til Dag 2, hvilket er under halvdelen af de 50.000 startstacken lød på. Det placerer ham på en næstsidsteplads i feltet.

Meget bedre ser det ikke ud for Simon Ravnsbæk, der klemte sig videre med 25.400, hvilket svarer til 15 big blinds.

Top 10
1 Eric Sfez 315,300
2 Jonathan Little 283,100
3 Ivan Luca 244,300
4 Gilbert Diaz 232,600
5 Garret Gruener 220,400
6 Thomas Butzhammer 182,000
7 Joao Vieira 174,100
8 Josip Simunic 169,000
9 Andrei Ivashkin 161,200
10 Andrey Andreev 157,800