Danskere i pengene ved European Deepstack Championships

Poker-tours.dk har det med at støve turneringer op med lave buy ins og masser af value rundt om i Europa, og så ellers sende et par spandfulde danskere ud for at tage for sig af retterne.

Det koncept ser også ud til at lykkes ved European Deepstack Championships i Dublin, hvor to danske turneringshajer fortsat er med i Main Event, på et tidspunkt, hvor der blot resterer 25 spillere.

Thomas Markussen, der tilbage i 2011 blev runner up i samme turnering, lever således stadig med håbet om at forbedre dét resultat. For ikke lang tid siden doblede han med par otte mod es-konge, og sidder nu med 1,6 millioner chips, hvilket forhåbentligt kan veksles om til et finalebord.

Emil Blomstrøm Petersen hænger også fortsat i, men blev desværre ramt af et setback, da hans damer blev suget ud af et par tiere i en all in preflop. Han er nu efterladt med 600.000 chips.

Der er 48.000 euro til vindere af turneringen.

Du kan følge liveupdates på poker-tours.dk.