Unibet Open Riga: Uhrskov fortsætter sit vilde ridt mod finalebordet
Claus Uhrskov havde med tre en halv big blinds for nogle timer siden lige så store chancer for at overleve i Unibet Open, som en vandmand i Las Vegas-ørkenen. Forskellen er bare, at man ikke kan slå Claus Uhrskov ihjel. Tre doblinger i træk – et enkelt tilbageskridt inden spisepausen – og så den vigtige, vigtige første hånd tilbage ved bordet, hvor han ryger all in med es-konge mod knægtene og ryger i 122.000.
“Det er derfor jeg var oppe at træne i morges,” griner evigt glade Uhrskov.
Så var det igen tid til lidt drys, inden damerne kiggede forbi og sendte ham op i 140.000. I skrivende stund sidder Claus Uhrskov med 300.000 chips, hvilket faktisk er over average. Der er 22 spillere tilbage, men vi har allerede booket en plads på finalebordet til Uhrskov – de kan jo ikke slå ham ud.