$5 millioner på højkant: MicroMillions begynder i næste uge

På torsdag om en uge byder PokerStars igen lowrollerne op til dans, når MicroMillions for tiende gang uddeler millioner af kroner til de pokerspillere, der ikke nødvendigvis har dybe lommer og sekscifrede bankrolls.

Fra den 19. til den 29. marts bliver der således holdt 100 events i alle tænkelige formater, med alle tænkelige strukturer og på alle tænkelige tidspunkter på døgnet. Den første turnering er for eksempel en $0,11 rebuy Hyper-Active-turnering med $20.000 garanteret, mens der samme dag både vil blive spillet en $11 turnering, en $3,30 shorthanded-turnering og en $5,50 Turbo Zoom.

Hele showet kulminerer i en $1 million dollar garanteret Main Event, der spilles søndag den 29. marts klokken 20.30. Her koster det $22 at deltage, men så er der til gengæld også garanteret massive $100.000 til vinderen.

Du kan se hele programmet her, og allerede nu kvalificere dig til Main Event på PokerStars.