32-årig sigtet for at stjæle chips for $420.000 fra Omaha-pro
En 32-årige mand fra Illinois blev i mandags arresteret under mistanke for, at have stjålet kasinojetoner til en værdi af $420.000. Det skriver kwwl.com
Chipsene stjal manden i forbindelse med et indbrud i en lejlighed i Los Angeles, Californien den 26. januar. Offeret var den unge, australske pokerpro Matthew Kirk, der er kendt for at frekventere de højeste live PLO-cashgames i verden.
Den 32-årige lokale mand blev anholdt, efter at have cashet $200.000 ud i chips på et kasino i byen, hvorefter han kort tid efter orsøgte at boarde et fly til Chicago. Heldigvis blev han dog fanget på kasinoets overvågningskameraer i forbindelse med transaktionen, og få timer senere havde politiet ham sikkert bag lås og slå.
På daværende tidspunkt havde den mistænkte imidlertid “kun” $40.000 i cash og $20.000 i jetoner på sig. Hvor resten af pengene er forsvundet hen, efterforskes i øjeblikket af politiet.
Det er ikke første gang, pokerverdenen stifter bekendtskab med sagen. Tilbage i januar postede den tredobelte bracelet-vinder Daniel Alaei om episoden på sin Twitter. Dengang var der ikke meget hjælp at hente, men nu har den formodede gerningsmands dumhed alligevel ført til en anholdelse.