Dansk trio videre ved WPT Wien
En trio bestående af Peter Jaksland, Jesper Hansen og Frederik Brink havde i går taget turen til Østrig, og da ingen af dem var kommet for at trille Mozartkugler, så er det glædeligt, at det lykkedes dem alle at spille sig videre fra Dag 1B ved WPT Wien Main Event.
Pokernews.coms live-bloggere fangede fra allerførste hånd interesse for Frederik Brink, der lagde ud med at 3-bette, og efterfølgende skyde tre tønder med en es-to på hånden, der ikke havde ramt. På trods af det vellykkede bluff, der sikrede ham puljen, så lykkedes det ikke for Brink at bagge mere end 33.300 ved dagens afslutning.
Bedre gik det for Jesper Hansen, der kunne proppe 73.300 i den forseglede pose, mens Jaksland som bedste dansker fik skrabet 78.500 til sig.
Spillet genoptages klokken 14.00.
Top 10 Dag 1B
1 Zoltan Szabo 177,800
2 Josef Klinger 166,300
3 Rumen Nanev 133,800
4 Tibor Nagygyorgy 131,600
5 Josef Gulas 125,000
6 Pascal Hartmann 117,700
7 Anders Karlsen 114,100
8 Hans- Joachim Hein 109,200
9 Ognjen Sekularac 107,000
10 Ivan Luca 103,000