‘Zuckerz’ vinder Saturday Super-Knockout

Rasmus Agerskov tog sig af torsdagens største turnering, da han sikrede sig førstepladsen i Thursday Thrill, og i går var det så endnu en dansker, der sikrede sig dagens største turnering, da ‘Zuckerz’ vandt Saturday Super-Knockout.

Dermed blev tredje gang lykkens gang, efter ‘Zuckerz’ var blevet to’er i The Hot $55 og The Big $55 tidligere på ugen. Efter over ni timers spil indgik han en trevejs-deal, blot for efterfølgende at gøre arbejdet færdigt. Dermed sikrede han sig førstepladsen og $19.297, men da han samtidig havde slået 19 spillere ud undervejs, så faldt der yderligere $2.926 ned i hans hat.

Sejren var ‘Zuckerz’ største på PokerStars igennem karrieren, ifølge officialpokerrankings.com.

Dermed blev det til en flot dansk opvarmning til aftenens $9 Millioner-udgave af Sunday Million.

 

 

Zucker