Theo vandt TCOOP Highroller med huset fuldt af Super Bowl-gæster

Theo Jørgensen er klar med en ny blog på EB.dk, hvor han dykker ned i TCOOP-serien på PokerStars. Ikke overraskende er han svært begejstret for konceptet – alt andet ville også være mærkeligt, eftersom PLO-hajen som bekendt sikrede sig sejren i $2.100 Highrolleren, hvilket kastede $193.237 af sig.

Som en lille krølle på sejrsanekdoten, så fortæller Theo, at han havde huset fuld af gæster, da triumfen blev hevet hjem. 14  kammerater var nemlig blevet inviteret til Super Bowl-aften.

“Jeg havde inviteret en masse til Super Bowl-finalen og i farten lige glemt, at jeg var registreret til den her highroller-turnering. Det betød, at finalebordet kom op på fjernsynet, og derfra så vi os aldrig tilbage,” skriver den danske Team PokerStars Pro og fortsætter.

“Med 14 venner bag mig, der ugler de andre stokdøde (sørger for, at de andre intet rammer, bare ved at følge med og ønske), er det svært ikke at vinde, og det hele var overstået på ca. fire timer.”

Du kan læse hele Theo Jørgensens blog her.