Nicki Dalgaard efter spansk triumf: – Det var min tur!
Den i Spanien bosiddende Nicki Dalgaard sikrede sig sent i forgårs sejren i ESPT Madrid, efter at have udmanøvreret 578 modstandere.
Sejren gav €106.400 ned i jakkeforet, og kom som en forløsning, efter flere fine præstationer og dybe runs i ESPT-serien.
“Jeg har troet på, jeg ville vinde præcis den her turnering i over en måned, og det lykkedes. Det var min tur,” sagde han i går, da det lykkedes PNN.dk at fange den tømmermændsramte dansker oven på sejren.
I et interview med PokerStars sætter den danske pro’ lid flere ord på, og kommer blandt andet ind på niveauet i turneringen, som han mener, er et godt miks af professionelle spillere og online-qualifiers.
Du kan se interviewet her: