Gus vandt det næsthårdeste Bellagio-finalebord nogensinde

Cardplayer har lavet en liste over de ti hårdeste finalebord på Bellagio i World Poker Tours historie. Og sørme om Rehne ‘Carlos’ Pedersen ikke også har sneget sig med på listen.

Rehnes finalebord kommer ind på syvendeplads på Cardplayers liste, og man kunne nemt smide det finalebord endnu længere op på listen. Se bare dette line-up: Doyle Brunson, Patrik Antonius, JJ Liu og Phil Laak. Rehne Pedersen vandt over to millioner US Dollars for sin sejr i 2005 udgaven af Five-Diamond World Classic.

Gus vandt som bekendt den allerførste WPT-turnering i 2002, og det er lige umiddelbart svært at finde et soft spot på det finalebord, som Hansen kørte over tilbage i 2002: Gus Hansen, Freddy Deeb, John Juanda, John Hennigan, Scotty Nguyen og Chris Bigler. Freddy Deeb blev kylet på porten af den dengang ukendte Gus Hansen, og Deeb var ikke imponeret.

“Han var en rigtig dårlig spiller. Ham ville jeg gerne spille mod hver eneste dag i resten af mit liv,” sagde Freddy Deeb umiddelbart efter sin exit.

Cardplayers liste toppes af Antonio Esfandiaris finalebord i Five-Diamond i 2010. Finalebordet bestod af: Antonio Esfandiari, Andrew Robl, Vanessa Rousso, John Racener, Kirk Morrison og Ted Lawson.

Se hele listen her