Spring Tour: 22 spillere kæmpede sig videre i Vejle
På Casino Munkebjerg i Vejle står påsken i allerhøjeste grad i pokerens tegn. Hver dag inviterer kasinoet nemlig ikke bare på ét, men to indledende heats til deres Four Seasons-afdeling Spring Tour 2015, og det trækker rigtig mange kortlystne danskere til filten i helligdagene.
I går lagde 78 spillere således vejen forbi den tidlige dag 1B1, mens hele 107 spillere nåede i kamp i den sene forestilling. Menuen lød på 13 levels spil, og efter det sidste riverkort var vendt nåede henholdsvis 9 og 13 spillere videre til mandagens finale.
De 22 avancerede kan nu slutte sig til de 23 pokerspillere, der avancerede i fredags, og der mangler nu blot to indledende heats på kasinoet i Vejle, som begge afholdes i dag. Klokken 13.00 og 18.00 sidder et nyt hold ivrige kortkrigere parat, til at slå startstacken på 10.000 op i nærheden af den øjeblikkelige chipleader, Rolf Woods’, stack.
Blandt de avancerede er Ruben Rasmussen, som har rigtig gode minder fra det jyske pokerrum. Sidste år spillede han sig nemlig på finalebordet ved Munkebjergs Summer Tour, der ultimativt udbetalte Rasmussen 70.000 kroner for tredjepladsen. Også den tidligere Unibet Open-finalist Kenny Kousgaard (billedet) har kæmpet sig videre til finaledagen, men sidder på en relativt beskeden stack på 34.800 chips.
Videre fra dag 1B1 og 1B2 ved Spring Tour
Navn | Count |
Ruben Rasmussen | 165.700 |
Rasmus Nielsen | 165.700 |
Jan Henriksen | 118.600 |
Mads Linge | 113.400 |
Gert Poulsen | 112.000 |
Henrik Kristensen | 109.100 |
Life Thomasen | 98.000 |
Klaus Kristensen | 95.400 |
Dybvad Brian Klitskov | 90.700 |
Jesper Bjerg Jensen | 88.800 |
Frederik Hansen | 85.000 |
Jeanie Andersen | 77.100 |
Klaus Omer | 75.200 |
Ole Andersen | 62.300 |
Motitz Mickels | 62.100 |
Marten Qasha | 61.400 |
Thomas Najanir | 55.800 |
Ole Secher | 52.400 |
Brian Madsen | 50.000 |
Kim Velbæk | 40.000 |
Henrik Øenlenschlager | 35.600 |
Kenny Kousgaard | 34.800 |