Tonybet Poker klar med stor Open Face Chinese-serie

Tonybet Poker har slået sig op på deres store udbud af Open-Face Chinese (OFC), og nu understreger sitet deres position som markedsførende på området ved at annoncere en ny turneringsserie med 17 events, der for langt størstedelen er helliget den populære variant.

Sitet havde sidste år succes med en lignende turneringsserie, ligesom der også blev taget godt imod OFC World Championship i Prag i december.

“Forrige år var vi pionerer indenfor Online OFC, og de fleste ting vi satte i værk, gjorde vi for allerførste gang,” fortæller en repræsentant for Tonybet Poker til PokerNews.

“Selvom det var tilfældet, modtog vi rigtig flot respons, hvorfor vi nu har modet til at fortsætte den gode stime.”

Dette år byder på en udvidelse i turneringensserien, der vokser fra 12 til 17 events, ligesom den garanterede præmiepulje vokser fra €25,000 til €30,000.

Da sitet kun udbyder to slags OFC-spil, vil turneringsserien også blive krydret med lige så eksotiske pokervarianter som 2-7 pineapple og progressive pineapple.

“Vi giver gratis entries væk til vores Twitter followers, så alle skulle have chancen for at deltage. Derudover vil 15 spillere blive belønnet med OFC Championship-tickets under turneringsserien, så der er masser på spil.”