USA dominerer årets pengeliste
USA er ikke kun Guds eget land, men også verdens suverænt største pokernation. Det er her spillet er født og opvokset, og et blik på årets pengeliste viser, at det er også er her man skal kigge, hvis man skal finde verdens bedste pokerspillere.
Vi gav tilbage i 2012 Steve O’Dwyer tilnavnet ‘Danskerdræberen’, efter han først spillede sig på finalebordet ved EPT København, og ugen efter sikrede sig sejren ved WPT Vejle. Og amerikaneren med de irske rødder kan fortsat spille poker. Steve O’Dwyer er således den mest vindende spiller i år, når det kommer til liveturneringer, hvor han har spillet 2,2 million dollar ind på kontoen. Det svarer sådan cirka til en indtægt på 150.000 kroner om dagen.
Den store indtjening skal først og fremmest forklares med hans førsteplads i PCA Super Highrolleren, hvor han vandt næsten $1,9 millioner. Dertil skal lægges en sejr i Macau Poker Cup og en sjetteplads i Aussie Millions.
Lige i hælene på sig har han landsmanden Scott Seiver, der har klonket for $2 millioner, mens det er prominent besøg på tredjepladsen, hvor Phil Ivey har spillet $1,7 millioner ind.
Kun Richard Young på syvendepladsen og canadiske Mike McDonald på niendepladsen formår at bryde den amerikanske dominans i top 10. Ingen danskere er at finde i top 100.
1) Steve O’Dwyer, 2,2 miljoner
2) Scott Seiver, 2,0 miljoner
3) Phil Ivey, 1,7 miljoner
4) Anthony Zinno, 1,5 miljoner
5) Taylor Paur, 1,5 miljoner
6) Kevin Schulz, 1,5 miljoner
7) Richard Young, 1,5 miljoner
8) Roger Sippl, 1,4 miljoner
9) Mike McDonald, 1,3 miljoner
10) Joe Kuether, 1,2 miljoner