Poker Fest-andenplads til Bo Kjær Erichsen
De danske turneringshajer var i formidabelt spilehumør i går, hvor Rasmus Vejbæk Zerr tog sig af Sunday SuperSonic, Mads ‘Mr Longhit’ Bertelsen tog sig af tredjepladsen i Poker Fest Main Event, og hvor der i det hele taget var flotte resultater over hele linjen.
Også Bo Kjær Erichsen ville lege med, og formåede på fornem vis at flashe Dannebro på Danske Spil, da han i Poker Fest Event #74 ($100 NL Hold’em Re-entry) spillede sig hele vejen frem til den afgørende Heads Up.
Her indgik han en deal med spilleren på den anden side af bordet, ‘DrawingDead’, og godt for det, for i sidste ende var det modstanderen, der løb med sejren.
Bo Kjær Erichsen kan dog glæde sig over, at der var tale om en velbetalt andenplads. Han kunne således se $10.940 tikke ind på kontoen – det svarer til cirka 77.000 kroner.
Der skal lyde et stort tillykke her fra redaktionen!