Tidligere pokerstjerne vinder Jeopardy!

Navnet Alex Jacob siger dig måske ikke så meget, men vi kan nævne, at samme år som Peter Eastgate vand WSOP Main Event præsterede amerikaneren et fantastisk World Series of Poker, hvor det blev til i alt otte cashes.

Fra 2006 frem til 2012 cashede han – inklusiv en WPT-andenplads – for $2.603.701, inden han hev stikket, og i stedet kastede sig over en karriere som børsmægler i Chicago. Han har dog ikke helt glemt, hvordan man spiller spil.

I fredags dukkede han således op på det amerikanske tv-show Jeopardy!, og sandelig om han ikke blot vandt fredagens udgave, men også hev flotte $23,200 med sig hjem. I denne uge vender han tilbage til showet for at forsvare sin titel.

Hans rolige og ganske uimponerede optræden førte i øvrigt til en del twitter-jubel hos Jeopardy!-seerne.

Du kan se afsnittet her.