Frederik Brink vinder Turbo-tour efter HU mod WPT København-vinder
Indrømmet, vi har endnu ikke heeelt tilgivet Emil Ohlsson. Flink fyr bevares, men han skrev sig ind den sorte bog, da han tilbage i 2013 snød en storspillende Philip Jacobsen for sejren ved WPT København ved at vinde en all in med par fire mod den danske turneringshajs tiere, hvor Jacobsen endda ramte en tier på floppet.
Se det absurde bad beat lige her
Læs også: WPT: Svenske Emil Olsson tog sejren
Og: Philip: – Det er sgu bittert!
I nat lykkedes det imidlertid Frederik Brink at tage en smule hævn på Philip Jacobsens vegne, da han i en $215 Turbo på PokerStars slog Emil Ohlsson i den afsluttende Heads Up.
I en turnering med 323 deltagere strøg Brink til tops, og sørgede også for at det indbyrdes regnskab imod svenskerne endte på den rigtige måde, da han sendte en anden svensker, TanTanSWE, ud på tredjepladsen.
Brink fik $12.500 for sejren – det svarer til næsten 90.000 kroner.
Også Mads Smith Hansen leverede et flot resultat, da han strøg til tops i The Hot $44, og dermed kunne se $9221 tikke ind på kontoen.