Shortstacked Mortensen kan skrive WPT-historie i aften
I mere end et årti har danske Gus Hansens rekord for flest WPT-titler været nær urokkelig. og kun spanske Carlos Mortensen har formået at spille sig til tre WPT-titler ligesom ‘Gåsen’.
I aften kan den rekort imidlertid blive splittet til atomer, når finalebordet ved WPT World Championship finder sted på Borgata i Atlantic City. Ingen ringere end El Matador har nemlig fundet vej til turneringens afgørelse, og har på trods af sin shortstack en ganske reelt skud for at vinde sin fjerde titel i World Poker Tour-regi.
880.000 chips sidder Mortensen med, hvilket rækker til 22 big blinds – stadig en smule manøvrerum. Der er dog et flip eller to op til chipleaderen Alexander Lakhov, der med sine 4,1 millioner chips har næsten dobbelt så meget som Asher Connif på andenpladsen.
Spillerne kan alle øjne de $973.683 på toppen, og spillet genoptages klokken 22.00 i aften dansk tid. Det er muligt at livestreame finalebordet på Twitch, hvis man følge Carlos Mortensens jagt på at slette Gus Hansen fra rekordbøgerne.
Finalebordet
Sæde 1. Ray Qartomy – 1.390.000 (34 bb)
Sæde 2. Tony Dunst – 1.255.000 (31 bb)
Sæde 3. Asher Conniff – 2.360.000 (59 bb)
Sæde 4. Alexander Lakhov – 4.110.000 (102 bb)
Sæde 5. Carlos Mortensen – 880.000 (22 bb)
Sæde 6. Brian Yoon – 1.970.000 (49 bb)