Helt skævt: Forskruet WSOP-rangliste under hård kritik

Når den 46. afdeling af World Series of Poker skydes i gang, strømmer verdenseliten af pokerspillere til Las Vegas i kampen om million-cashes og de meget eftertragtede bracelets. Mange proer har det ligeledes som et dedikeret mål, at de vil ende øverst på seriens Player of the Year (POY)-rangliste , som tegner et billede af, hvem der er den dygtigste (og varmeste) spiller på tværs af varianter, formater og buy-in klasser.

På trods af at Global Poker Index i år har overtaget POY-tjansen fra Bluff Magazine, så lader det til, at formlen er stortset uændret fra sidste år, og derfor giver formlen stadig point ud fra de førnævnte kriterier. Som udgangspunkt bliver alle førstepladser (bortset fra main event) honoreret med 100 point, og herefter ganges pointantallet op alt afhængig af størrelsen på felt og buy-in.

Nu har pokerjournalist, Jessica Welman, imidlertid gået formlen efter i sømmene, og har fremstillet en række foruroligende facts om det eksisterende system. Welman har tidligere udarbejdet POY-formler i kraft af sit arbejde hos både WSOP, Bluff og WPT, så hun er ikke ligefrem ukendt med problemstillingerne ved sådanne ranglister. Her er et par af de opdagelser, hun i sidste uge postede på sin blog.

– Hvis du min.casher Main Event og slutter som nummer 1.000, får du 98,45 point. Hvis du vinder den $565 dyre Colossus (nyt WSOP-tiltag, red.) får du 101,7 point.

– Tre syvendepladser i $10.000-events med felter på 150 spillere giver dig lige over 900 point. Vinder du tre $1.000 NLHE-armbånd med 3.000 spillere i hver, tjener du 711 point. Det er ikke engang nok til, at du ender over Main Event-vinderen, der får 782,81 point.

– Vinder du $111.111 One Drop High Rolleren netter dig 612,78 point. Min.casher du i stedet tre $10k non-Hold’em-turneringer giver dig cirka det samme.

– Vinder du Colossus med 20.000 spillere, får du som bekendt 101,7 point. Vinder du en $1.000 NLHE-event med bare 2.000 spillere får du 228.

Den største kritik går på, at den eksisterende formel ikke tager højde for de nye turneringer med lave buy-ins (især den $565 dyre Colossus), ligesom $10k events overvurderes. Leder af GPI, Alex Dreyfus, har allerede været ude at sige, at man allerede nu arbejder på ændringer til systemet, men om de bliver implementeret i år er stadig uvist.