Mickey Petersen dropper WSOP
Dette års World Series of Poker har været yderst tyndt besat med danskere, og det ser ikke ud til at lysne foreløbigt.
Ganske vist er Theo Jørgensen landet i Las Vegas, men der er større chance for, at hans far hiver et bracelet hjem, end at han selv gør det, for den danske PokerStars-pro’ har som sædvanligt valgt at fokusere på cashgames, og kommer på turneringssiden ikke til at spille andet end Main Event.
Mickey Petersen plejer at være et fast indslag, men vi skal ikke forvente forstærkning fra den kant i år. Onlinehajen har nemlig valgt at droppe WSOP i år.
“Ingen Las Vegas for mig. Måske main og 1-2 uger før, hvis humøret skifter, men tvivler på det,” fortæller Mickey Petersen til PNN.dk. Han forklarer, at han i år har andre prioriter i år, og at der generelt nok er højere EV ved at spille online.
Kongen af Ultimate Poker-bordene, Ronni Borg, ankommer dog den 10. juni, mens brandvarme Jonas Palsgård lander den 12. juni.
Derudover krydser vi her på redaktionen fingre for, at The Usual Supects, som f.eks. Simon Ravnsbæk, Mads Smith Hansen, Lars Bønding, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen og Frederik Brink, alle støder sig til løjerne, når vi begynder at nærme os Main Event.