Casino Marienlyst blænder op for Highroller-tour

Det lugter efterhånden seriøst af poker på Casino Marienlyst, hvor der sidste måned blev tilføjet torsdagsturneringer til de onsdags- og fredagsturneringer som allerede var en del af det fast program på det flotte kystkasino.

Idéen var at give lowrollers mulighed for at indsnuse den rigtige kasinostemning for et relativt beskedent buy in, men nu ekspanderer Casino Marienlyst også pokerprogrammet i den dyre retning, fortæller pokermanager Lars Mikkelsen.

“Ja, nu går vi i den anden retning med vores nyeste tiltag, som vi kalder Pro Serie. Det er ikke så nemt at finde dyre turneringer i Danmark. Heller ikke PLO-turneringer for den sags skyld, og det vil vi forsøge at ændre på. Hvis spillerne tager vel imod det, tja, så fortsætter vi bare, men som sædvanlig er vi stadig i tæt kontakt med spillerne.”

Turneringsserien starter ud lørdag den 11. juli, kl. 19.30 med Pro Serie Texas NL High Roller, buy-in kr. 5.000, (30.000 startstack, 30 spillere.) Formatet byder på en enkelt re-entry og late-registration de første fire levels.

Lørdagen efter følges der op med Pro Serie PLO, buy-in kr. 2.000, (20.000 startstack, 30 spillere), hvor der ligeledes spilles med et enkelt re-entry og late-registration de første fire levels. Her krydres dagen med en Pro Serie TNL Rebuy til 500 kroner.

“Vi er afhængige af spillernes input, og vi er ikke bange for at kaste os ud i forskellige projekter, men nu må vi se, hvad der sker,”slutter Las Mikkelsen.

Hvis man har tips eller idéer kan de sendes til [email protected]