Palsgård inden WSOP-finalebord: – ALT kan ske!
Efter en lunken dansk start på World Series of Poker er der sket ting og sager siden brandvarme Jonas Palsgård landede i Las Vegas.
Først minicashede han i sin første WSOP-turnering nogensinde, og sandelig om han ikke nu er at finde på aftenens finalebord i Event #34 ($1.500 Mix Max), og det endda med den største stack ud af de resterende otte spillere.
Positionen som chipleader skal der dog ikke lægges så meget i, da det er yderst tæt i toppen, og Palsgård med 929.000 chips kun har 200.000 flere end Isaac Kawa, der runder feltet af med en stak på 721.000.
“Det er så tæt som det næsten kan blive! Så jeg har hverken forventninger eller forhåbninger. Jeg er bare glad og stolt af mig selv, for at være helt ærlig. Min strategi som chipleader på et finalebord, vil som altid være at presse på fra start. Lige gyldigt hvilken tour det så er, men er det et par aggressive psykopater, så kan den strategi jo hurtigt ændre sig,” fortæller den danske turneringshaj til PNN.dk.
Hvordan ser du på de andre spillere?
“Jeg har ikke de store info om de andre spillere, skal gå dem igennem på hendon mob om lidt!”
Men hvordan føler du dig inde?
“Jeg føler mig godt inde, for at være helt ærlig! Jeg har aldrig været skarpere, og mine reads er så ‘on point’ som de kan være lige nu. Men som sagt, så er chipstacksne meget even, så ALT kan ske!”
Vi krydser her på redaktionen naturligvis fingre og ønsker god vind på aftenens finalebord til Jonas Palsgård.
Turneringen har – foruden det obligatoriske guldarmbånd – $250.483 på toppen, mens alle spillerne på nuværende tidspunkt allerede er sikret $21.096.
Det hele skydes i gang aften klokken 22.00, dansk tid, og fra 22.30 er det muligt at følge med via WSOP.com/live, hvor det hele streames med et en halv teames delay.
Chipcounts
1. Jonas Palsgård 929.000
2. Andre Boyer 851.000
3. Chris Bolek 849.000
4. Erwann Pecheux 831.000
5. Idan Raviv 829.000
6. Gavin Orourke 785.000
7. Andrew Gaw 756.000
8. Isaac Kawa 721.000
Payouts
1. $250.483
2. $156.098
3. $109.015
4. $76.605
5. $55.981
6. $41.249
7. $30.053
8. $21.096