Stjerneparade: Polk fører $10,000 No-Limit Hold’em 6-Handed Championship

Blot 12 mand resterer ved den prestigefulde WSOP Event #37 ($10.000 No-Limit Hold’em Six Max Championship), hvor stort set alle de store stjerner stillede til start.

Verdens måske bedste NL Heads Up-spiller, Douglas ‘WGRider’ Polk fører de sidste to borde an med 1,443,000 chips, og har sammen med Kenneth Fishman (1,200,000) slået et markant hul ned til Paul Volpe (896,000) på tredjepladsen.

Dag 2 bød på turneringens bobbelspil, og Greg Merson, Jake Cody,  Phil Hellmuth og Antonio Esfandiari var nogle af de prominete spillere, der ikke formåede at klemme sig i i blandt de 30 spillere, der var reserveret penge til.

Det gjorde til gengæld Phil Galfond, Jeremy Ausmus, Bertrand Grospellier, David Benefield, Jonathan Duhamel, Kyle Julius og Faraz Jaka, men ingen af de syv avancerede, og er dermed ikke med, når spillet genoptages i aften dansk tid.

Det betyder dog langt fra, at turneringens finale kommer til at skorte på profiler. Udover Douglas Polk og Paul Volpes, så er verdens bedste online turneringsspiller, Fedor Holz, også i blandt de sidste 12. Holz var ellers så godt som ude af turneringen, da han fik sine sidste, sølle skillinger til midten med knægt-ti mod es-ti, men det lykkedes ham at fange en runner-runner straight, og herefter genfinde fodfæste i turneringen.

Også Sam Greenwood og Olivier Busquet er fortsat med.

Chipcounts ifølge WSOP.com

Chipcounts